Streaming

Streaming

Streaming program for foråret 2024 – oversigt.

Længere nede på siden findes en uddybende beskrivelse af foredragene.

Kaffe, kage, øl og vand kan købes til meget rimelige priser. Tilmelding ikke nødvendig – bare mød op..


• Tirsdag d. 20-02-2024 kl. 18.45 – 21.00

Titel: Er parasitter og mikrober vores fjender?

Professor og parasitforsker Peter Lindberg Nejsum fra Aarhus Universitet og professor i evolutionsbiologi Tom Gilbert fra Københavns Universitet vil fortælle om sammenspillet mellem mennesket og de mikrober vi lever i symbiose med – for hvis vi vil forstå mennesket, de sygdomme vi lever med og vores evolutionshistorie bliver vi også nødt til at medregne mikroberne og parasitterne der lever i os.


•  Tirsdag d. 27-02-2024 kl. 18.45 – 21.00

Titel: Jagten på den perfekte vejrudsigt

Meteorolog Jesper Eriksen fra DMI og professor i vejr- og klimafysik Eigil Kaas fra Københavns Universitet vil fortælle om det danske vejr, om videnskaben bag hvordan meteorologer kan udarbejde vejrudsigter og hvordan der forskes i at gøre dem endnu bedre.


•  Tirsdag d. 12-03-2024 kl. 18.45 – 21.00

Titel: Hvor længe kan vi og vores celler leve?

Professor i aldring Tinna V. Stevnsner fra Aarhus Universitet og professor i epidemiologi og biostatistik Kaare Christensen fra Syddansk Universitet vil fortælle om hvorfor og hvordan vores celler og vores kroppe ældes og om der er en grænse for hvor gamle vi mennesker kan blive.


•  Tirsdag d. 19-03-2024 kl. 18.45 – 21.00

Titel: Bomben

Lektor i videnskabshistorie Kristian Hvidtfelt Nielsen fra Aarhus Universitet og professor i kernefysik Hans Otto Uldall Fynbo fra Aarhus Universitet vil fortælle om hvordan atombomben blev til og ændrede verden – et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik.


•  Tirsdag d. 09-04-2024 kl. 18.45 – 21.00

Titel: Ig Nobel Prize (Foredraget foregår på engelsk).

Dette foredrag er en særlig genre, en cocktail af videnskab og humor: oplev fire forelæsere med afsæt i den skøre pris ‘Ig Nobel Prize’ som er kendt under sloganet ‘first laugh, then think’. Du vil først høre prisens stifter, Marc Abrahams, fortælle om prisen og derefter vil tre af prisvinderne præsentere den forskning de fik prisen for. Det er svært i ord at beskrive Ig Nobel Prize – overvej at tage chancen og oplev det. (Foredraget foregår på engelsk).


•  Tirsdag d. 16-04-2024:

Titel: Menneskedyret Homo sapiens

Professor i sansefysiologi Peter Teglberg Madsen vil fortælle om menneskedyret Homo sapiens og hvordan vi er et tilfældigt resultat af en broget evolutionsproces og er en anatomisk rodebunke med lån af organer fra vores tidlige forfædre. Hør eksempler på at vores adfærd i høj grad er styret af menneskedyrets biologi og forhistorie og ikke vores frie vilje alene. (Foredraget er en opdateret udgave af foredraget med samme titel fra foråret 2018).


Mere om foredragene.


Tirsdag d. 20.02.2024 kl. 18.45 i Strammelse Brugerlaug, Madsegyden 29, Tåsinge.

Er parasitter og mikrober vores fjender? ved evolutionsbiolog Tom Gilbert og parasitforsker Peter Lindberg Nejsum.

Når vi tænker på parasitter og mikrober, tænker vi ofte på det ubehag og den sygdom de kan være årsag til. Kan de også være vores venner? Hør om vores mikrober og hvordan de påvirker den måde vi lever på, samt om parasitiske orme og deres gavnlige effekt.

Når de fleste af os tænker på mikrober, tænker vi ofte på deres fjendske sider og den rolle de spiller i at give os madforgiftning, virussygdomme og infektioner. I de seneste årtier er vores opfattelse af mikrober dog blevet mere positiv i takt med at forskning har afsløret hvor vigtig en rolle de spiller i f.eks. vores tarme. Hør evolutionsbiolog Tom Gilbert fortælle om hvorfor vores mikrober kan opfattes som små ’medicin-fabrikker’ der kan påvirke udviklingen af sygdomme som f.eks. gigt og hvordan vores diæt og miljø kan ændre den sammensætning af mikrober der lever på og i os. Effekten af vores mikrober stopper ikke der. Forskning viser at dyrenes mikrober hjælper dem med at tilpasse sig nye spisevaner og ændringer i klimaet samt at gå i vinterhi – mikroberne kan endda styre dyrenes opførsel og hvilken mage de vælger. Hvis disse opdagelser kan overføres til os mennesker, tyder det på at vi ikke kun lever uforstyrret med mikroberne på og i os, men at de faktisk er med til at ’forme’ os som dem vi er – på både godt og ondt.

Hvad er forskellen på de organismer som er vores venner og dem som er vores fjender? En parasit er per definition skadelig – men er det mon så simpelt når det kommer til stykket? Der findes eksempelvis parasitter der får græshopper og fårekyllinger til at begå selvmord ved at hoppe i vandet og blive spist af fisk – det er skidt for de græshopper og fårekyllinger det går ud over, men omvendt hjælper parasitten derved med at balancere hele økosystemet. Parasitter spiller på flere måder en vigtig rolle, ikke bare i naturen, men også i vores immunforsvar. Det har vist sig at en stor del af vores immunforsvar er udviklet til at håndtere og bekæmpe parasitiske orme. For det er faktisk helt normalt for os mennesker at have parasitter. Udviklingen i de sidste 100 år har dog gjort at parasitterne er forsvundet fra Danmark. Vi må derfor spørge os selv: når parasitterne ikke er her længere, begynder vores immunforsvar så at ”kede sig” – og måske bekæmpe kroppen i stedet? Få svar på disse spørgsmål og meget mere når parasitforsker Peter Lindberg Nejsum fortæller om parasitiske orme og deres potentielle gavnlige virkninger.


Tirsdag d. 27-02-2024 kl. 18.45 – 21.00

Jagten på den perfekte vejrudsigt ved meteorolog Jesper Eriksen og vejr- og klimaforsker Eigil Kaas.
Hvordan laver meteorologerne egentlig en vejrudsigt? Og hvilke mekanismer er det der styrer vejret og atmosfærens udvikling? Få svar på det og meget mere når to ”vejr-eksperter” fortæller om deres forskning og arbejde for at lave den perfekte vejrudsigt.
Hvorfor er det sværere at forudsige den præcise sigtbarhed i en tåge, end vindstyrkerne i en vinterstorm? Og kommer meteorologerne nogensinde til at kunne forudsige præcist hvor en byge rammer?
Hør om vores vejr i Danmark, Færøerne og Grønland – om hvilke mekanismer der styrer vejret og atmosfærens udvikling. Få også svar på spørgsmålet ’Hvor kommer vejret fra?’ når meteorologerne fortæller om vejrfænomener som kan være opstået flere tusinde kilometer væk.
I foredraget vil du få en introduktion til meteorologernes værktøjskasse og høre om den videnskab og teknologiske udvikling som gør at meteorologer kan udarbejde mere og mere præcise vejrudsigter. Historisk set har meteorologens arbejde nemlig udviklet sig fra at være et håndværk til nu at blive suppleret med digitale værktøjer og supercomputere. Og hvad med fremtidens vejrudsigter: vil brug af kunstig intelligens, AI, forbedre dem?


Tirsdag d. 12-03-2024 kl. 18.45 – 21.00

Hvor længe kan vi og vores celler leve? ved aldringsforskerne Tinna V. Stevnsner og Kaare Christensen.

Vi lever længere og længere, og vores helbred er bedre end tidligere generationers. Men kan det blive ved at gå fremad? Eller er vi ved at nå en grænse for menneskets livslængde og helbred? Få svar på dette og hør om aldring af kroppen og dens celler.

Vi lever længere og længere, og vores helbred er bedre end tidligere generationers. Men kan det blive ved at gå fremad? Eller er vi ved at nå en grænse for menneskets livslængde og helbred?

Forskningen har vist at der ligger flere mekanismer bag hvorfor vi ældes, men det er bemærkelsesværdigt hvor forskelligt alderen påvirker hvert enkelt individ. Nogle mennesker er både psykisk og fysisk friske til det sidste, mens andres vej mod livets ende præges af sygdom og skavanker allerede tidligt i alderdommen. Hvordan vi ældes kan undersøges på mange måder, bl.a. med befolkningsstudier der ser på ældres helbred og funktionsevne og med lægevidenskabelige studier. Vi ved også, at vores gener i et vist omfang bidrager til hvordan vi ældes og hvor længe vi lever. Aldring kan altså ses helt ned på celle-niveau.

Aldringsforskerne Tinna Stevnsner fra Aarhus Universitet og Kaare Christensen fra Syddansk Universitet vil fortælle om alt dette og meget mere når de holder foredrag om aldring af kroppen og dens celler.


•  Tirsdag d. 19-03-2024 kl. 18.45 – 21.00

Titel: Bomben ved kernefysiker Hans Fynbo og videnskabshistoriker Kristian H. Nielsen.

Atombomben kom til for over 75 år siden og præger stadig vores verden i dag. Hør både om hvordan bomben blev til og ændrede verden og om fysikken i hvordan atombomber virker. Bomben har ændret den måde vi lever på – spørgsmålet er: kan vi leve med bomben?
Mellem de to Verdenskrige – en tid som var præget af høj usikkerhed, store kulturelle forandringer og internationale spændinger – opstod fysikken der gjorde det muligt at konstruere en atombombe. Kernefission og kædereaktioner blev opdaget i 1938-39 lige op til udbruddet af Anden Verdenskrig, og selve bomben var klar netop som krigen var ved at slutte, takket været et enormt forsknings- og udviklingsarbejde i USA under navnet Manhattanprojektet – verdens første Big Science-projekt. I virkeligheden var der ikke kun én type atombombe, men to forskellige bombedesigns der hver især krævede store ressourcer at udvikle.
Efter krigen stod fysikere og alle andre i en helt ny situation. Den Kolde Krigs splittelse mellem øst og vest prægede den internationale dagsorden, men mange fysikere – heriblandt Niels Bohr og J. Robert Oppenheimer – talte for nødvendigheden af en åben verden baseret på åben forskning og internationalt samarbejde. Andre fysikere var med til at udvikle endnu mere frygtindgydende våbensystemer, mens hele verden forberedte sig på det nukleare ragnarok.
I foredraget dykker vi ned i både fortællingen om hvordan atombomben blev til og ændrede verden – et krydsfelt mellem fysik, historie og sikkerhedspolitik – og fysikken i hvordan atombomber virker: hvilke materialer bomberne kan laves af, hvor energien kommer fra, hvad kritisk masse er, og hvorfor der findes flere typer af atombomber. Det er også historien om hvordan den, dengang, nye kvantefysik og relativitetsteori helt fundamentalt forandrede fysikken og derefter var med til at ændre verden.
I dag er verden stadig præget af bomben. Dommedagsuret blev oprindeligt udviklet i 1947 for at advare om faren for nuklear udslettelse. Nu er uret tættere på midnat, dvs. dommedag, end nogensinde før. Bomben har ændret den måde vi lever på. Så spørgsmålet er om vi kan leve med bomben?


•  Tirsdag d. 09-04-2024 kl. 18.45 – 21.00

Ig Nobel Prize by Marc Abrahams and three prize winners.

The Ig Nobel Prize is awarded for “peculiar research” that at first makes us laugh and then think deeply. Attend this lecture for a humour-filled dive into the prize-winning research. Meet Marc Abrahams and some of the recent prize winners.
NB. Dette foredrag er en særlig genre, en cocktail af videnskab og humor: oplev fire forelæsere med afsæt i den skøre pris ‘Ig Nobel Prize’ som er kendt under sloganet ‘first laugh, then think’. Du vil først høre prisens stifter, Marc Abrahams, fortælle om prisen og derefter vil tre af prisvinderne præsentere den forskning de fik prisen for. Det er svært i ord at beskrive Ig Nobel Prize – overvej at tage chancen og oplev det. (Foredraget foregår på engelsk).
Meet some of the researchers who have received the alternative Nobel Prize – the Ig Nobel Prize.
It is hard to describe the Ig Nobel Prize and the lectures of the price winners in particular – you need to experience it.
The award ceremony takes place every year in a blaze of publicity at a great gala ceremony at Harvard University, USA, and is orchestrated by the founder of the prize, Marc Abrahams.
The Ig Nobel Prize highlights ten research results of the year that are exceptionally creative, unlikely and bizarre, though still serious. To put it in another way: The prize is awarded to “peculiar research” that initially makes us laugh and afterwards gives us food for thought.
The prize covers a wide range of sciences, yet with the main emphasis on natural science, medicine, and social science. In general, the prizes are given to respected and serious research that has been published in peer-reviewed scientific journals.
The evening begins with a short lecture from the founder, Marc Abrahams, who will talk about the prize, the ceremony at Harvard University and some of the recent prize winners and their research “which neither can or should be repeated”. Later on, three Ig Nobel Prize winners will explain and perhaps demonstrate their prize-winning achievements:
• Mariska Kret and Eliska Prochazkova, Leiden University, the Netherlands – for seeking and finding evidence that when new romantic partners meet for the first time, and feel attracted to each other, their heart rates synchronize.
• The research won The Ig Nobel Applied Cardiology Prize in 2022.
• Jonathan Williams, Dr. and professor at Max Planck Institute for Chemistry in Mainz, Germany – for chemically analyzing the air inside movie theaters, to test whether the odors produced by an audience reliably indicate the levels of violence, sex, antisocial behavior, drug use, and bad language in the movie the audience is watching.
• The research won The Ig Nobel Chemistry Prize in 2021.
• Susanne Schötz, ass. professor at Lund University, Sweden – for analyzing variations in purring, chirping, chattering, trilling, tweedling, murmuring, meowing, moaning, squeaking, hissing, yowling, howling, growling, and other modes of cat–human communication.
• The research won The Ig Nobel Biology Prize in 2021.

Warning: The lectures are not suitable for the humourless 🙂

Marc Abrahams
originator and master of ceremonies of the annual Ig Nobel Prize celebration

Mariska Kret
professor of cognitive psychology, Department of Psychology, Leiden University, Netherlands

Eliska Prochazkova
Psychologist and Researcher & Scientific Project Manager, National Institute of Mental Health (NIMH), Netherlands

Jonathan Williams
Dr. and professor of chemistry, Max Planck Institute for Chemistry, Germany

Susanne Schötz
associate professor of phonetics, Lund University, Sweden


Alle foredragene er gratis og foregår i Strammelse Brugerlaug, Madsegyden 29, Tåsinge.


Spørgsmål kan rettes til Jan Thorup mobil 40572609