Måned: maj 2023

SOMMERFEST LØRDAG D. 10. JUNI KL. 16

SOMMERFEST LØRDAG D. 10. JUNI KL. 16

 Sommerfest 2023
 
 
Strammelse Brugerlaug inviterer til sommerfest lørdag den 10. juni fra kl. 16. Det sker udendørs i den gamle Brugs på Madsegyden.
 
Vi starter festen med en hyggelig udendørsaktivitet, som alle kan deltage i – Kongespil. Det sker fra kl. 16, hvor alle deltagere inddeles i hold. Brugerlauget er vært for en drink og lidt snacks.
 
Grillen er klar ca. kl. 17.30. Folk medbringer kød til eget forbrug, samt en ret til fælles buffet. Det kan fx være salat, godt brød, kartofler eller andet lækkert.
Man skal selv medbringe service og bestik. Øl, vin og vand købes i Brugerlauget.
 
Deltagelse er gratis for medlemmer af Strammelse Brugerlag. Hvis man ikke er medlem, betales 30 kr. pr. voksen til et dags-medlemskab. 
 
Tilmelding senest mandag den 5. juni
via opslag i huset, på Facebook eller til bestyrelsesmedlem Johan på sms 5336 9194. 
Streaming i Strammelse Brugerlaug

Streaming i Strammelse Brugerlaug

I efteråret 2023 streamer vi følgende 6 foredrag fra Århus Universitet.

Alle kl. 19-21 i Strammelse Brugerlaug, Madsegyden 29, Tåsinge.

  • ti 19-09-2023: en biolog vil fortælle om insekternes forunderlige verden og om hvorfor de – og herunder vores sommerfugle – er forsvundet så drastisk i de seneste årtier og hvad vi kan gøre for at få dem tilbage…. (foredraget er delvist på engelsk)
  • ti 26-09-2023: en DNA-forsker vil fortælle om hvad forhistorisk DNA kan lære os om dyrenes og menneskets udvikling…
  • ti 24-10-2023: en hjerneforsker vil fortælle om hvordan vores hjerne fungerer og hvordan den hjælper os med at lære nye færdigheder og med at navigere i en stadig mere kompleks verden…
  • ti 07-11-2023: en fysiker vil fortælle os hvordan de på CERN nu kan producere og studere stof og antistof og derved håber på at kunne afsløre hvorfor stjerner, planeter, og mennesker faktisk er til…
  • ti 14-11-2023: en datalog vil fortælle os hvordan kryptologi, og matematikken bag, sikrer hvordan vi kan kommunikere fortroligt og færdes sikkert på internettet – fx når vi benytter vores netbank – og hvad udviklingen af blockchain giver os af muligheder i fremtiden – fx ved køb og salg…
  • ti 21-11-2023: en molekylærbiolog vil fortælle os om hvordan cellerne i vores krop fungerer og hvad det er der kontrollerer at cellernes kopiering og deling oftest går godt og kan skabe et menneske ud fra én celle og hvorfor det nogle gange går galt og sår kimen til cancer…

Mere information om hvert enkelt foredrag kommer senere….