Måned: oktober 2022

FOREDRAG I NOVEMBER

FOREDRAG I NOVEMBER

I november vil der igen være mulighed for at opleve foredrag live-streamet fra Aarhus Universitet. Der arrangeres i alt to foredrag på storskærm i ‘den gamle brugs’.
Fagre nye genetiske verden: 15.11.22 kl. 18:45 – 21:00
Det molekylære værktøj CRISPR har vist sig at være nøglen til at redigere livets kode, genomet. En revolution i genetisk forskning med uanede muligheder, hvilket afføder væsentlige etiske diskussioner. Tag med på rejse i den fagre nye genetiske verden.
Datalogien i din lomme: 22.11.22 kl. 18:45 – 21.00
I din smartphone i lommen og din bærbare computer ligger resultaterne af mange års datalogisk forskning. Men hvordan forsker man i datalogi? Hør om teknologiens udvikling og forskningen i bl.a. data, algoritmer og brugergrænseflader der gavner os alle.
Foredragene er gratis og kan opleves af alle. Der kan købes kolde drikkevarer og kaffe.
 
Tilmelding er ikke nødvendig.
 
Venlig hilsen,
Bestyrelsesformand Johan – på vegne af bestyrelsen
JULEFROKOST LØRDAG DEN 3. DECEMBER

JULEFROKOST LØRDAG DEN 3. DECEMBER

Julefrokosten er lørdag d. 3. december 2022 kl. 13.00 i Brugerlauget på Madsegyden 29.
 
Maden kommer fra Den Glade Gris og menuen er:
·      Marineret sild med karrysalat
·      Fiskefilet m/ citron & remoulade
·      Mørbradbøf m/ bløde løg & champignon
·      Medister med rødkål
·      Leverpostej med rødbeder
·      Sylte med rødbeder
·      Risalamande med kirsebærsauce
 
Pris i alt Kr. 160,- for medlemmer, for ikke-medlemmer Kr. 225,-
 
Humøret og stemningen er altid i top når Brugerlauget holder Julefrokost – det leverer vi nemlig selv – så kom og vær med!
 
Tilmelding og betaling senest fredag d. 18. november 2022 til:
Frede Mortensen mobil 61110760 eller Stig Hansen.
Der betales ved tilmelding.
 
Øl, Vand, snaps og kaffe købes til favorable priser.
Man skal medbringe mindst én pakke af en værdi af ca. Kr. 25,- til pakkespil.
Der holdes auktion over de fine juledekorationer, som pynter bordene under Julefrokosten.
 
Vi håber og glæder os til at se rigtig mange af jer!
Med venlig hilsen Juleudvalget Frede og Stig
 
 
A-Julefrokost-2022-indbydelse-1